Forfatterarkiv: mtb@vardecykelklub.dk

Finalen 2020 blev kørt på et fedt spor, med masser af glade mennesker og uden (ret meget) regn!

Med 208 mand over startmåtterne, så var dagens finale i Blåbjerg yderst velbesøgt og udover de flotte podie placeringer i hhv. dagens finale og overalt, så gik Morten Slot Dalgaard fra Team Smadderhovederne hjem med gavekortet på kr. 10.000 til Vestegades Cykler – stort tillykke! 

Ruten var som lovet hård “på den gode måde” og alle fik vist et rigtig godt cykelløb på en meget fin og tør rute. Vi vil igen gerne takke vores venner i Blue Mountain for at holde sporet så flot, selvom der er en masse udfordringer med skovmaskiner og massiv slidtage af ryttere, som kører selvom det er meget vådt! Men sporet holder jo flot til det, så måske derfor at vi tiltrækkes til Blåbjerg!

Tak til alle for at udvise agtpågivenhed omkring det forhøjede sikkerhed omkring smittefare, og tak for at I alle er omhyggelige med at montere jeres chip korrekt, det gør det bare så meget nemmere at få de korrekte resultater klar hurtigt!

Betina Jakobsen har taget en masse fine billeder, som du kan se på vores facebook side : https://www.facebook.com/vestergadescyklermtbcup

Resultaterne for finalen og overalt finder du >her<

Ole Klemmensen, fmd.
MTB Udvalget, Varde Cykelklub

Podiet fra Finalen:

Podiet fra Overalt cuppen

Så er anden afdeling af Vestergades Cykler MTB Cup i kassen…

Det er ingen hemmelighed, at mange i Danmark har udfordringer med det “våde vejr” vi har for tiden, og efter ruteopsætning og klargøring i går, så var det meget kærkommen at det så ud til at vi ville få tørvejr frem til søndag formiddag, så vi kunne køre anden afdeling på et spor, som ikke ligefrem lå under vand!

Det lykkes jo delvis! Alle vores anstrengelser med at grave afvandingskanaler og sikre sporet i går, det virkede – og opvarmningen på sporet viste at ruten er fantastisk når den blot får 12 timer med nogenlunde tørvejr.
Desværre begyndte det jo at regne, mens vi linede op til start kl. 10, og langsomt men sikkert blev sporet mere og mere glat. De fleste formåede at køre et godt og sikkert cykelløb, men desværre havde vi den førende sportsrytter, som gled ud i et træ, og brækkede kravebenet – og en anden sportsrytter, som ramte “bommen” ved p-pladsen og blev revet af cyklen, men kørte færdig – for derefter at få rigtig ondt, og senere er det på skadestuen konstateret at underarmen er revnet! Øv, men god bedring til alle der fik knubs i dag! 
Passagen ved p-pladsen har vi efterfølgende taget op til evaluering og vi finder en anden løsning til næste år!

Tak fordi I alle mødte op og deltog. Fedt at alle er omhyggelige med chip montage og check at det er den korrekte chip I kører med. Vi havde en enkelt, som ikke blev læst fordi chippen er blevet defekt – men ellers har alle vist få de tider, som de fortjener!

Henning Jessen har taget en masse fine billeder, som du kan se på vores facebook side : https://www.facebook.com/vestergadescyklermtbcup

Resultaterne for første afdeling finder du >her<

Tilmelding til næste afdeling finder du her: https://www.sportstiming.dk/event/6360

Ole Klemmensen, fmd.
MTB Udvalget, Varde Cykelklub

Så er de praktiske informationer til anden afdeling af Vestergades Cykler MTB Cup klar!

Kære ryttere,

Så er de praktiske informationer til anden afdeling af Vestergades Cykler MTB Cup 2020, som køres i Grusgraven søndag den 23/2 klar. Du finder dem på dette link >her<

Ruten er en spændende kombination af det orange og det sorte spor på en fed måde, og en del af ruten køres “baglæns” så vi henstiller til at man ikke kører løbsruten før den er opmærket lørdag før løbet!

Husk at parkeringen bedst sker ved Ny-Sø og at der så er ca. 300 meter til startområdet. I kan også parkere ved brandlinjen, men så er der noget længere at gå ned til start/mål.

Vi ses på søndag den 23/2 – og er du endnu ikke tilmeldt, så gøres dette via dette link inden lørdag den 22/2 kl. 16.00.

2020 – første afdeling af Vestergades Cykler MTB Cup er kørt…

Tak for opbakningen til vores første afdeling af Vestergades Cykler MTb Cup, som blev kørt i strålende vejr i Bordrup Plantage. Tak for de mange roser for sporet, og ruten. Vi syntes egentlig også selv det gik meget godt. I kørte ligt hurtigere end vi havde forventet, så det tyder jo godt for sæsonen :-).

Vi har evalueret lidt første start og fremover vil der være en H50 start 10.01, således at vi kan undgå lidt at kø-problemerne når de tre klasser kører sammen.

Tak fordi I alle har meget omhyggelige med at montere chip korrekt – vi havde ganske få fejllæsninger på tidtagningen, og dem vi havde fandt vi vist ud af skyldes “skrive/læse fejl” fra vores sedler.

Henning Jessen har taget en masse fine billeder, som du kan se på vores facebook side : https://www.facebook.com/vestergadescyklermtbcup

Resultaterne for første afdeling finder du >her<

Tilmelding til næste afdeling finder du her: https://www.sportstiming.dk/event/6359

Ole Klemmensen, fmd.
MTB Udvalget, Varde Cykelklub

Så er tilmeldingen åben for en ny sæson (2020) af Vestergades Cykler MTB Cup

Vestergades Cykler MTB Vinter Cup 2020 er klar – tilmeldingen er åben…

Vi har besluttet at fortsætte med de klasser, som vi havde i 2019, da vi fik gode tilbagemeldinger på dem. vi håber D40 klassen vil tiltrække lidt flere deltagere, så klassen for alvor kan slå sig fast, så hjælp os med at promote specielt denne klasse.

Husk er der stor rabat ved at tilmelde sig cuppen (alle 3 afdelinger), og så deltager du også i lodtrækningen om et gavekort på kr. 10.000 til finalen.

Datoerne er:

  • 1. afdeling den 19/1 2020 – Bordrup
  • 2. afdeling den 23/2 2020 – Grusgraven
  • 3. afdeling den 8/3 2020 – Blåbjerg

God fornøjelse

Varde Cykelklub
MTB Udvalget

Datoerne for Vestergades Cykler MTB Cup 2020 er fastsat

MTB Udvalget har evalueret Vestergades Cykler MTB Cuppen 2019, og vi er yderst tilfredse med opbakningen, ruterne, vejret og har derfor besluttet at vi kører igen i 2020.

Den nye Motion2 klasse og Dame 40 klasse ar virket godt, og U/19 klassen giver vi endn u en sæson, og ser så om det er den korrekte beslutning at køre med denne klasse.

Vestergades Cykler er fortsat hovedsponsor, og Bæklund Service Teknik er podiesponsor.

Datoerne og stederne for 2020 bliver:

  • 19/1 2020 – Bordrup, Oksbøl
  • 23/2 2020 – Grusgraven, Varde
  • 8/3 2020 – Blåbjerg, Henne Strand

Tilmelding og proportionerne vil være klar omkring 1. december 2019

2019 Finalen blev kørt i fantastisk forårsvejr, vi hyldede podie placeringerne, og Kasper Pedersen vandt gavekortet!

Finalen blev kørt på en fed, fed rute, som virkelig krævede at rytterne holdt “trykket” i pedalerne. Da starten gik kl. 10, så kørte vi ud på en fuldkommen tør rute, og solen skinnede på os! Det kunne faktisk ikke blive flottere kulisse til en afslutning på en fantastisk Vestergades Cykler MTB Cup 2019.

Dagens vindere blev hyldet, og cuppen blev afgjort, og efter en større omgang podie cermonier, så trak vi lod om gavekortet, som blev vundet af Kasper Pedersen. Han blev glad!

Nu vil vi evaluere cuppen, og har du indputs til hvordan vi kan gør det endnu bedre, så send en mail til mtb@vardecykelklub.dk så tager vi det med. Men umiddelbart er vores forventning at vi igen kører Vestergades Cykler MTB Cup i 2020 også!

Resultaterne for anden afdeling finder du >her< Der vil komme lidt fotos op vores Facebook side når vi modtager dem fra fotografen, så check siden i løbet af de kommende dage. Facebook siden finder du >her<

Snip, snap snude – så er der endnu en oplevelse i bogen!

 Varde Cykelklub

 

Så er de praktiske informationer til 3. afdeling (Finalen) i Blåbjerg klar

Kære ryttere,

Så er de praktiske informationer til finale & 3. afdeling af Vestergades Cykler MTB Cup 2019, som køres i Blåbjerg søndag den 10. marts klar. Du finder dem på dette link >her<

Ruten er en spændende kombination af det sorte og hvide spor, men en helt ny afslutning hjem fra “flis bakken” – det bliver til mindebogen, så glæd jer.

Husk vi igen opstiller opvarmet omklædningstelt, så I kan tage en taske med til målområdet og tage tørt tøj på mens vi gør klar til præmieoverrækkelsen, som til denne afdeling først sker cirka 12.30/12.45, da køre tiderne til finalen er noget længere end til de to første afdelinger.

Vi ses på søndag den 10/3 – og er du endnu ikke tilmeldt, så gøres dette via dette link inden lørdag den 9/3 kl. 16.00.

Anden afdeling blev kørt i flot vintervejr – med et snert af forår i luften…

Anden afdeling blev kørt på en kombination af sort og orange sport i grusgraven, og som et spændende “twist” blev 80-85% kørt modsat den normale kørselsretning. Det er naturligvis KUN i forbindelse med cykelløb  det er muligt at anvende sporet på den måde!

Men efter en kold morgen med lidt nattefrost, så skinnede solen med fuld blus kl. 10, og vi fik sendt godt 210 ryttere afsted på startloop’et, som virkede efter hensigten og de fleste kom godt ind på den smalle spor ved Techno stykket. Herefter gik det med 1052 sving rund i skoven og de fleste kom godt mellem træerne, men enkelte skulle dog lige ud og mærke hvor grænserne for sporet er.. men alt i alt et super lækkert flow spor, som virkede godt til formålet.

Resultaterne for anden afdeling finder du >her< Der vil komme lidt fotos op vores Facebook side når vi modtager dem fra fotografen, så check siden i løbet af de kommende dage. Facebook siden finder du >her<

Næste afdeling køres i Blåbjerg om 14 dage – du kan tilmelde dig afdelingen >her< og husk at online tilmeldingen lukker lørdag kl. 16. Herefter er det muligt at eftertilmelde sig på dagen mod et mindre gebyr.

 Varde Cykelklub

Så er de praktiske informationer til 2. afdeling i Grusgraven klar

Kære ryttere,

Så er de praktiske informationer til anden afdeling af Vestergades Cykler MTB Cup 2019, som køres i Grusgraven søndag den 24/2 klar. Du finder dem på dette link >her<

Ruten er en spændende kombination af det orange og det sorte spor på en fed måde, og en del af ruten køres “baglæns” så vi henstiller til at man ikke kører løbsruten får den er opmærket lørdag før løbet!

Husk at parkeringen bedst sker ved Ny-Sø og at der så er ca. 300 meter til startområdet. I kan også parkere ved brandlinjen, men så er der noget længere at gå ned til start/mål.

Vi ses på søndag den 24/2 – og er du endnu ikke tilmeldt, så gøres dette via dette link inden lørdag den 23/2 kl. 16.00.