Så er vi klar med en ny sæson af Vestergades MTB Cup

Kære alle,

Vi glæder os til igen at få en masse ryttere til Varde og omegn for at deltage i Vestergades Cykler MTB Cup 2017, som køres over tre søndage gennem vinteren. Vi har fasthold konceptet om klasserne fra sidste år, men vi har besluttet at prøve kræfter med Bordrup Plantage som første afdeling.

Det er en noget anderledes rute i Bordrup, end den vi har i Militærskoven, og da ruten i Militærskoven p.t. undergår en omfattende renovering, så er vi glade for at oksbøl Cykelteam har været positive for at vi må komme på besøg på sporet i Bordrup, som de jo står for den daglige vedligehold og design af.

Datoerne er 22/1, 26/2 og 12/3 2017 – de praktiske informationer om løbet læser du om i >proportionerne< – Tilmeldingen finder du >her<.

Vi håber I vil bakke løbet op og husk at kun cup tilmeldte kan vinde gavekortet på kr. 10.000 i lodtrækningen til finalen.