Kære alle,
Så fik vi afviklet anden afdeling af Vestergades Cykler MTB Cup, som blev kørt på enhård rute i Grusgraven. Sporet var som sådant ret fast, men det er klart de massive mængder vand gav nogle vandpytter, som skulle forceres, og i forbindelse med skovarbejde, så havde maskinerne også sørget for nogle mudder sektioner til os – man kan vel sige at der var “lidt af hvert til os”
Vi oplevede god stemning på pladsen og sporet, og er meget glade for at i bakker os op med fremmøde, selvom vejrmeldingen var noget grå! Men faktisk, så var det jo tørvejr fra kl. 8:30 til 12:15 og kun det sidste nedtagning måtte ske i lidt regn, så vi slap vist okay gennem.
Det nye system med tidtagningschip i nummerpladerne ser ud til at virke. Det er vigtigt at i lige bruger 2 min. på at checke jeres visning på “chip tjekket” – for den opdager når nogen har genbrugt et “enkelt afdelings nummer” eller andre “fejl 40 situationer”. Vi havde nogle få læsninger, der smuttede, men de er manuelt indsat. Er der yderligere så skriv til os på time@vardecykelklub.dk
Vinderne af dagens afdeling kan du se på https://www.sportstiming.dk/event/13260/results
Den samlede cup stilling finder du på https://www.sportstiming.dk/event/13260/points
Tilmeldingen til 3. afdeling i Blåbjerg er åben og findes på: https://www.sportstiming.dk/event/13260 Der vil komme lidt fotos på vores facebook side når vi modtager dem – den finder du på https://www.facebook.com/vestergadescyklermtbcup
Ole Klemmensen,
formand MTB Udvalget i Varde Cykelklub