Kære alle,
Tak for fremmødet til anden afdeling, som var tilbage til det “rene” MTB Setup, da vi ikke kan få Gravel til at passe ind på den lokation. Derfor var det dejligt at i bakkede os så flot op – der var 104 ryttere der fik en tid.
Ruten virkede til at fungere, selvom der er meget single track på den – og vi fornemmede god stemning på sporet hele vejen rundt, og at vores interimistiske bro nede ved Nysø så viste sig at “flyde væk” under første omgang, det tog i alle med et smil og valgte så at tage en gang “våde fødder”.
Vi har fået lidt feed-back ind på vores start for H/60, Damer og Motion 2, som vi hidtil har startet på “samme skud”. Det virker ikke helt hensigtsmæssigt, og derfor ændrer vi startproceduren til sidste afdeling til at der kommer 20 sekunder mellem de tre klasser, så de er afsted indenfor et minut, men er tydeligere opdelt.
Resultaterne for #2 afdeling Grusgraven er her: https://www.sportstiming.dk/event/15281/results
Der er nu også cup resultat for de to første afdelinger, og de findes på: https://www.sportstiming.dk/event/15281/points
Tilmeldingen til næste afdeling, som køres i Blåbjerg den 9/3 2025 er åben. Der er igen Gravel på programmet og vi planlægger at der køres lidt kortere omgange end i Bordrup, således at Herrer kører 3 x ca. 17 km og Damer kører ca. 2 x 17 km. De endelige detaljer kommer ca. 7 dage før eventet, så følg med på løbets hjemmeside
Tilmeldingen til BÅDE MTB og Gravel til den sidste afdeling sker via dette link.: https://www.sportstiming.dk/event/15282
Vi ses,
Varde Cykelklub